Jeg aflyste min tid hos Trianglen. Kun 1½ time inden jeg skulle møde besluttede jeg mig. Jeg kunne bare ikke overskue det og stak derfor en hvid løgn med barn syg. Heldigvis tog de det pænt, hvilket hjalp lidt på den sorte samvittighed.
Om jeg melder mig til behandling næste gang må tiden vise. Jeg synes stadig at jeg er lidt i underskud mht. fred og ro. I går tegnede min dreng på 2 år og jeg i hans malebog. Min dreng mistede hurtigt interessen - jeg derimod fik farvelagt en stor tegning. Der var noget meditativt og helende ved at side at klaske maling på et stykke papir - det var dejligt og totalt uden præstationsangst. En sindsstemning jeg godt kunne lide.
Jeg fik iøvrigt en god og konstruktiv kommentar på mit sidste indlæg hvor ordet "præstere" også blev brugt. Det tænkte jeg meget over - for det ramte plet. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid skal præstere - det er vel noget med at jeg styrtdykker i min egen agtelse hvis jeg ikke leverer varen. Og jeg kan få katastrofetanker om hvad andre vil synes om mig hvis jeg ikke er 100% inde i kampen.
Så kan I jo selv regne ud hvilke kæmpe krise det er at være handlingslammet - for præstationerne kan ligge på et meget lille sted for tiden....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor sejt, at du var i stand til at aflyse med en hvid løgn. Rigtig sejt synes jeg.
SvarSletJeg sidder med nogle tanker om det der med at præstere. Vi er nok mange, der lever som om det er det, livet handler om. Men det er det vel ikke. Livet handler vel om netop bare at være. Hvis der går for meget præstation i det, er det så ikke netop fordi man er begyndt at kæmpe mod sig selv.. Nej, jeg ved det ikke.. De tanker må vist vente til en anden dag...