Nu nærmer det sig.

På fredag skal jeg starte nedregulering med henblik på donoræg behandling.

Og nu melder de gamle tanker sig, som jeg tumlede med inden alt det-der rod med mit arbejde begyndte. Kan man elske et donor-barn lige så højt som ens biologiske barn? Vil et donorbarn for altid gå rundt med et savn til sin biologiske mor? Er jeg for gammel til at lave et barn til? osv osv.

I Danmark er der ikke mange steder på nettet der beskæftiger sig med disse emner. Der er http://www.donorbarn.dk/ og http://www.donorbaby.dk/ og jeg fandt også en debat på Facebook om donorbørn.

Kikker man derimod på udenlandske hjemmesider er der mange gode steder. Jeg fandt eksempelvis denne blog: http://www.donoreggblog.com/. Den indeholder fantastisk meget information om emnet - set fra modtagerens side - men også lidt fra donorbarnets side.

Jeg synes at der mangler åbenhed om donorbehandling i Danmark og jeg tror endnu at emnet er lidt tabubelagt. Måske er det derfor at det er svært at finde debat om emnet (udover såkaldte eksperter og medlemmer af etisk råd osv. som jo alt andet lige ikke har et personligt forhold til området). Eller er forklaringen på den manglende debat, at Danmark er et lille land med forholdsvis få personer der har modtaget donoræg?

Jeg kan ikke 100% forsvare etikken bag donorbehandling - og dette til trods for at jeg selv kaster mig ud i det på fredag. Jeg kan ikke helt overskue hvad jeg går ind til - både mht. mine egne følelser, men også mht. mit kommende barns forhold til ikke at kende halvdelen af sit biologiske ophav. Det ville være rart at tale med ligesindede. Jeg melder tilbage hvis jeg finde gode links til emnet. :o)

Hej igen fra Mokka