En dejlig jul?

Det er længe siden - men jeg har haft travlt. Jeg har nået tre af seks milepæle i min tidsplan.

Milepæl 1: Jeg har fået afleveret min ph.d.-afhandling. Det er dejligt at have fået den sendt afsted, og samtidig var det et hæsligt forløb med al for lidt tid og al for lidt hjælp til alt for meget der var alt for svært.
De sidste par dage blev der lavet så meget om i afhandlingen, at jeg til sidst totalt mistede overblikket. Det var derfor en mærkelig oplevelse at aflevere en afhandling , som jeg ikke helt var klar over hvad indeholdt. Det har da også resulteret i, at hver gang jeg tager afhandlingen i hånden, så kommer der en fysisk reaktion - hjertebanken og sugen i maven. Så indtil videre har jeg ladet den ligge ( i total fornægtelse af at det er noget som jeg meget snart bliver nødt til at forholde mig til).

Milepæl 2+3: Derudover havde jeg to undervisnings-uger, der selvfølgelig lå samtidig med ph.d.-afleveringen. Det tager tid at planlægge undervisning, især når det er emner man ikke ved så meget om. Jeg ved ikke hvor godt det blev, men hovedsagen er, at det er overstået.

De sidste 3 milepæle?

4. milepæl: At blive ansat officielt på min nye arbejde. Indtil videre har vi blot en mundtlig aftale, og da jeg ejer hus og bil osv. føles det nu engang bedste med noget på skrift, så man er sikker på en fast indtjening hver måned.

5. milepæl: At få godkendt afhandlingen.

6. milepæl: At få overstået forsvaret (altså bestået det).

Og så er der det-der med produktion af nr. 2 barn. Vi har opgivet det med mine æg, da jeg jo i fertilitetsøjemed er tusse-gammel. Derfor har vi besluttet os for donoræg Vi har kikket på Tjekkiet som muligt donorland. Men det virker helt uoverskueligt på mig at skulle rejse afsted og koordinere det med arbejdet osv. Så jeg har ringet og rykket Trianglen for oplysninger om hvornår det kunne være muligt at modtage donoræg fra dem - og sandelig om de ikke siger at jeg skal henvende mig slut september i år, og så kan vi sætte det igang. Nu går jeg her og er lidt salig - ville det lige blive en dejlig jul, hvis man havde et veloverstået forsvar bag sig og et lille bankende hjerte i maven....

Et er teori - round two

Det går ikke så godt med den-der selvmotivaion.

Jeg fik ikke lavet noget de sidste 2½ time (se forrige indlæg) - men det skal dog siges til mit forsvar at to kollegaer ringede for at sludre. Så det gik der en del tid med.

I går var jeg til samtale på mit nye arbejde. Der, hvor jeg skal arbejde når jeg engang har afleveret min ph.d. Det var en rigtig god samtale, og jeg glæder mig til at starte.
Så meget desto mere grund til at få den sk... ph.d. ud af klappen. Fik jeg nævnt at jeg heller ikke fik lavet noget i går.

Status i dag klokken 11:33: Jeg har intet lavet. Men NU vil jeg tale hårdt til mig selv, og så skal I bare se hvordan det kører derudaf...

Hej igen fra Mokka

Et er teori....

Så er jeg godt i gang med 1. dag i mit nye voksne liv, uden skyklapper på og klar til kamp. Noooottt.
Jeg lagde hårdt ud med at sove over mig, og måtte stikke en lille løgn til mine kollegaer fordi jeg blev nødt til at melde afbud til et møde.
Jeg har fået ringet til par kollegaer vedr. nogle småting. Og så har jeg ikke lavet mere. Og klokken er næsten 13:00.

Så nu er det nu! Hvis man virkelig kan ændre sit syn på sit arbejde (som pt. er noget jeg ønsker hen hvor peberet gror) via lidt selvsuggestion, så bør jeg kunne svinge mig op til at arbejde de sidste 2½ time inden jeg skal hente min dreng i vuggestue.
Udfordringen er svær. For det betyder at jeg skal ignorere at det har sneet hele natten og jeg meget hellere vil ud at gå en tur, eller glemme at jeg gerne vil bage en kage af noget økologisk marscapone jeg har stående og som snart er for gammelt eller at vi trænger til at få vasket tøj så vi har lidt rent at tage på kroppen.

Næ næ -her er de nye tanker som fremover skal præge denne blog: Jeg er heldig at jeg kan sidder her på mit hjemmekontor, og prøve at få lavet en god indledning til min afhandling. Det er sjovt at prøve at få formuleret baggrunden for 8 års arbejde ned, så det giver mening og er spændende at læse.
Jeg vil gå i gang nu!

Et klarsyn

Jeg fik et klarsyn i går.

Her har jeg i årevis gået rundt og haft en ide om, at jeg uddannelsesmæssigt og jobmæssigt var havnet på den helt forkerte hylde. Og en dag var planen at jeg skulle sadle helt om, og så ville job-lykken endelig smile til mig. For jeg er i virkeligheden en talentfuld - men desværre uopdaget - arkitekt, musiker, lydtekniker, chef for en større virksomhed (sæt selv flere ind). Og når jeg engang bliver ansat i drømmejobbet - så vil jeg folde mig ud og vise hvilket stortalent jeg er. Jeg skal ikke være forsker, der nervøs og stresset ligger begravet i analyser, data og ufærdige manuskripter som jeg ikke engang selv gider at læse.

Og så kommer vi til klarsynet.
Jeg sad fredag aften og så X-faktor, og her bemærkede jeg hvor unge mange af deltagerne var. Nogle af dem var 15 år. Det er 25 år siden jeg var 15 år - selv om jeg tydeligt kan huske den tid.
Mentalt er jeg altså mange år bagefter min kronologiske alder - som er 40 år (næsten 41). Og så slog det mig:
Det er for sent at sadle om og jeg er for træt til at sadle om. Min joblykke findes ikke i at kaste sig ud i nye jobretninger - min joblykke findes i at ændre mit syn på mit eget arbejdsliv. Hvad end det har været - eskapisme, umodenhed, ansvarsfralæggelse, mindreværd eller noget helt andet - så stopper det nu. At bruge sin tid på at kredse rundt om sit eget arbejde og anse sig selv som en gæst der bare er på besøg indtil man skal videre til drømmejobbet er spild af tid.
Og det kan jeg sige med stor sikkerhed - for det er hvad jeg har praktiseret de sidste 10 år af mit arbejdsliv.
Så jeg er lige 10 år bagud med hensyn til at plogge ind til hverdagen.

For mit vedkommende er der ingen tvivl om at den sande lykke ligger i famlielivet. Jeg har en dejlig mand og jordens dejligste lille dreng. Min store drøm er at få et barn til - hvilket ikke er let når man med stormskridt nærmere sig 41 år. Det havde været meget nemmere at få et barn til hvis jeg var 31 - men da jeg var 31 år var det sidste jeg kunne forestille mig at få børn. Jeg har ikke opgivet kampen om at få nr. 2 - men jeg er desværre lige 10 år bagud i forhold til hvad mine hormoner mener om familieforøgelse.

Så lige nu kunne jeg godt bruge at tiden blev skruet 10 år tilbage, så jeg kunne gøre disse to ting om. Jeg har lyst til at råbe ud til verden: Undskyld, at jeg kommer 10 år for sent. Undskyld. Nu fatter jeg det endelig. Kan jeg stadig nå at være med?

Og det er jo det store spørgsmål - er det for sent? Eller kan jeg indhente det forsømte?

Efter sådan et klarsyn kan intet selvfølgelig være som før. Man vil jo nødig gå tilbage til en fuser - vel?
Jeg vil teste mine nyopdagede livsstrategier i virkeligheden. Kan man i det store hele blive glad for sit arbejde, som man aldrig har været glad for - bare ved at ændre sin tankegang? Og kan man blive gravid og få et barn til i en alder af 41 år?

Det er det, som denne blog kommer til at handle om. Hvor længe bloggen eksisterer, afhænger af hvor længe det tager at besvare førnævnte spørgsmål. Bloggen er ment, dels som en dagbog så jeg selv kan få luft for mine tanker og oplevelser, og dels som en delen-ud af de erfaringer som jeg måtte erhverve ud i min søgen efter svar på mine store spørgsmål.

Jeg håber at I vil få god fornøjelse i at følge med i min færd. Heppen, kommentarer og gode råd modtages altid gerne.

Knus fra Mokka