mandag den 16. februar 2009

Et er teori....

Så er jeg godt i gang med 1. dag i mit nye voksne liv, uden skyklapper på og klar til kamp. Noooottt.
Jeg lagde hårdt ud med at sove over mig, og måtte stikke en lille løgn til mine kollegaer fordi jeg blev nødt til at melde afbud til et møde.
Jeg har fået ringet til par kollegaer vedr. nogle småting. Og så har jeg ikke lavet mere. Og klokken er næsten 13:00.

Så nu er det nu! Hvis man virkelig kan ændre sit syn på sit arbejde (som pt. er noget jeg ønsker hen hvor peberet gror) via lidt selvsuggestion, så bør jeg kunne svinge mig op til at arbejde de sidste 2½ time inden jeg skal hente min dreng i vuggestue.
Udfordringen er svær. For det betyder at jeg skal ignorere at det har sneet hele natten og jeg meget hellere vil ud at gå en tur, eller glemme at jeg gerne vil bage en kage af noget økologisk marscapone jeg har stående og som snart er for gammelt eller at vi trænger til at få vasket tøj så vi har lidt rent at tage på kroppen.

Næ næ -her er de nye tanker som fremover skal præge denne blog: Jeg er heldig at jeg kan sidder her på mit hjemmekontor, og prøve at få lavet en god indledning til min afhandling. Det er sjovt at prøve at få formuleret baggrunden for 8 års arbejde ned, så det giver mening og er spændende at læse.
Jeg vil gå i gang nu!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar